Smartlog v3 » Anders Kronborg » Trafikmafia sender opfordring til borgerlige politikere
Opret egen blog | Næste blog »

Anders Kronborg

Folketingskandidat er i dialog

Trafikmafia sender opfordring til borgerlige politikere

25. May 2007 19:56, Anders Kronborg

Den nye trafikmafia, bestående af socialdemokraterne Benny Engelbrecht og Anders Kronborg, opfordrer borgerlige politikere, valgt i Syddanmark, til at stemme for et forslag om at lave en behovsanalyse for dobbeltspor i det sydlige Jylland. Et forslag som Venstre, Konservative og Dansk Folkeparti har bebudet at de vil stemme imod, når det fredag den 25. maj sendes til endelig afstemning i Folketinget.

- Dette er en direkte opfordring til vores borgerlige kolleger på Christiansborg, valgt i Syd-, Vest- og Sønderjylland, til at støtte deres lokalområde. Det er en berettiget forventning borgerne må have til deres folkevalgte, siger Anders Kronborg, socialdemokratisk folketingskandidat i Esbjerg Omegnskredsen.

Socialdemokrater, Radikale, SF og Enhedslisten har bebudet, at de vil stemme for forslaget til folketingsbeslutning. Med blot få borgerlige stemmer vil forslaget derfor kunne vedtages.

- Jeg vil gerne se den politiker, valgt i det sydlige Jylland, der kan give en god forklaring på, hvorfor man ikke skal arbejde for dobbeltsporet. Politikere som Kaj Ikast og J. K. Hansen har allerede kæmpet for denne sag og vundet, men løfterne er aldrig blevet opfyldt – så nu er tiden inde, siger Benny Engelbrecht, folketingskandidat i Sønderborg.

Dobbeltsporet gennem Jylland har været et ønske og en aftale mellem Venstre, Konservative og Socialdemokraterne fra helt tilbage i begyndelsen af 90´erne, derfor har Engelbrecht og Kronborg ingen betænkeligheder ved at opfordre alle folketingsmedlemmer valgt på egnen til at støtte forslaget.

Forslaget, der behandles fredag den 25. maj lyder: "Folketinget opfordrer regeringen til at igangsætte en grundig behovsanalyse af mulighederne for at anlægge de manglende dobbeltspor mellem Vamdrup og Vojens og mellem Tinglev og Padborg samt opgradering af sidebanen Tinglev-Tønder."

Opfordringen fra Benny Engelbrecht og Anders Kronborg, om at stemme for forslag B155, er sendt direkte til følgende folketingsmedlemmer:

Allan Niebuhr (K), Ellen Thrane Nørby (V), Jørn Dohrmann (DF), Preben Rudiengaard (V), Ulla Tørnæs (V), Karin Nødgaard (DF), Peter Christensen (V), Eva Kjer Hansen (V), Kurt Kirkegaard (V), Søren Krarup (DF), Hans Christian Schmidt (V), Jens Vibjerg (V)

Yderligere informationer om initiativet "Den nye trafikmafia" på www.trafikmafia.dk

Anders Kronborg

Anders
Anders

Kalender

« April 2018 »
 1
2345678
9101112131415
16171819202122
23242526272829
30 

Arkiv